BIRTH VILLAGE
Et samlet doulateam omkring jer gennem graviditet, fødsel og den første tid som familie.
Graviditet, fødsel og den første tid med et nyt barn kan være noget af det mest omvæltende i livet. Mange oplever at stå med mange spørgsmål, mange følelser, og mange forskellige fagpersoner. Hos os får I et lille, sammentømret team omkring jer.
VORES YDELSE
Tre doulaer, forskellige faglige styrker, ét sammentømret team
Tre doulaer med forskellige faglige styrker, som arbejder tæt sammen for at skabe kontinuitet, tryghed og støtte gennem hele forløbet. I stedet for at være afhængige af én person lærer I os alle at kende undervejs.
Det giver ro, fleksibilitet og et stærkere fundament omkring jer som familie.
Et forløb med plads til jer
Vi tror ikke på standardløsninger. Nogle har brug for meget fødselsforberedelse. Hos andre fylder amningen mere. Nogle har brug for støtte til at lande i tiden efter fødslen. Derfor følger vi jer tæt gennem hele forløbet og tilpasser støtten undervejs. Vi møder jer dér, hvor I er.
Til jer, der ønsker
Kontinuitet gennem hele forløbet, et kendt team omkring jer, både følelsesmæssig og faglig støtte, hjælp til tiden efter fødslen, ikke kun selve fødslen, og et trygt sted at række ud, når spørgsmål og usikkerhed opstår.
HVAD FÅR I?
Fra graviditet til fødsel og den første tid som familie
I GRAVIDITETEN
Fælles forberedelse og individuelle samtaler
I møder os alle tre gennem graviditeten og får både fælles forberedelse og individuelle samtaler. I får samtidig adgang til et gennemarbejdet kompendie, som samler det, vi gennemgår undervejs, så I altid har noget at vende tilbage til.
Fødslens fysiologi
Partnerens rolle
Forventningsafstemning
Coping og støtte under fødslen
Ammeforberedelse
Efterfødselsforberedelse
Kropslig støtte og regulering
Ønsker, grænser og tryghed
NÅR FØDSLEN GÅR I GANG
Et kendt team omkring jer
En doula er hos jer under fødslen, mens resten af teamet fungerer som backup og støtte i baggrunden. Det skaber kontinuitet og tryghed, også hvis planer ændrer sig. Vi arbejder med respekt for jeres ønsker, behov og fødselsrum, og støtter jer i at navigere gennem fødslen med ro, nærvær og overblik.
DEN FØRSTE TID EFTER FØDSLEN
Støtte til at lande som familie
Mange oplever, at det først er efter fødslen, de virkelig har brug for støtte. Vi hjælper jer med at lande i den første tid som familie, blandt andet med:
Amning og spædbarnstrivsel
Restitution og recovery
Bearbejdning af fødselsoplevelsen
Regulering og nervesystem
Støtte til den nye families dynamik
Hotline til de mange spørgsmål der opstår i de første dage
OM OS
Tre doulaer, ét fælleskab omkring jer
Vi er Alexandra, Katrine og Louise -tre doulaer med forskellige fagligheder og et fælles syn på graviditet, fødsel og den første tid som familie. Vi har skabt BirthVillage for at give jer mere end én doula at læne jer op ad -og for at sikre tryghed og kontinuitet gennem hele forløbet.
OFTE STILLEDE SPØRGSMÅL
Godt at vide, inden I skriver til os
-
En doula er en erfaren fødselsstøtte, som ikke udfører medicinske opgaver, men støtter jer følelsesmæssigt og praktisk før, under og efter fødslen.
-
Vi tager udgangspunkt i Roskilde og Lejre, men følger par i hele Sjælland, fra København til Vestsjælland.
-
I møder os alle tre inden fødslen og efter fødsel. Vi skiftes til at være på kald, så derfor er det tilfældigt hvem af os, der kommer med til jeres fødsel.
Klar til at møde os?
Skriv til os for en uforpligtende samtale om jeres ønsker til graviditet, fødsel og den første tid – og mærk efter, om BirthVillage er den rette landsby for jer.